Fortidskonditionalis (conditionnel passé) - fransk Grammar

Hvad er conditionnel passé (Past Conditional)?

Conditionnel passé (på dansk ofte kaldt fortidskonditionalis eller konditionalis perfektum) er en fransk sammensat tid, der bruges til at sige, hvad der ville være sket i fortiden under bestemte betingelser. På engelsk svarer den typisk til "would have + past participle". På dansk oversættes den ofte med "ville have + perfektum" eller med "ville være + perfektum" for bevægelses- og tilstandsverber.

Eksempler:
- J'aurais mangé. — Jeg ville have spist.
- Il serait parti. — Han ville være taget af sted.
- Elle se serait réveillée. — Hun ville være vågnet.

Hvornår bruger man conditionnel passé?

1) Kontrafaktiske eller hypotetiske situationer i fortiden

Hvis noget i fortiden var anderledes, hvad ville så have været resultatet?

Si j'avais su, je ne serais pas venu. — Hvis jeg havde vidst det, ville jeg ikke være kommet.
Si nous avions eu le temps, nous aurions visité le musée. — Hvis vi havde haft tid, ville vi have besøgt museet.

2) Fortrydelse, kritik eller kommentar om noget, der ikke skete

Udtryk for "du burde have gjort det" eller "jeg ville have ønsket...".

Tu aurais dû me prévenir. — Du burde have advaret mig.
J'aurais aimé te voir. — Jeg ville have ønsket at se dig.

3) Ønske eller beklagelse i fortiden

J'aurais voulu que tu sois là. — Jeg ville have ønsket, at du var der.

4) Høflighed eller formildelse i rapportering / rygter

Conditionnel passé kan bruges i nyheder eller rapportering for at angive usikkerhed ("ifølge rapporter skulle ...").

Selon les témoins, il aurait pris la fuite. — Ifølge vidnerne skulle han være flygtet.

Hvordan danner man conditionnel passé?

Det er en sammensat tid: hjælpeverbet (avoir eller être) bøjet i conditionnel présent + participe passé (kort tillægsform) af hovedverbet.

Trin 1: Vælg hjælpeverbet (avoir eller être)

Reglen er den samme som for passé composé: langt de fleste verber bruger avoir; bevægelses- og refleksive verber bruger être (fx aller, venir, sortir, entrer, monter, descendre, naître, mourir, rester, partir, revenir, devenir, tomber, passer — men bemærk: "passer" kan bruge avoir ved transitiv betydning).

Trin 2: Bøj hjælpeverbet i conditionnel présent

Avoir (conditionnel présent):

j'aurais, tu aurais, il/elle/on aurait, nous aurions, vous auriez, ils/elles auraient

Être (conditionnel présent):
- je serais, tu serais, il/elle/on serait, nous serions, vous seriez, ils/elles seraient

Trin 3: Tilføj participe passé

Sæt participe passé af hovedverbet efter det bøjede hjælpeverbum:

J'aurais parlé (parler → parlé)
Elle serait allée (aller → allé + aftale i køn)

Aftale (accord) af participe passé
- Med être: participe passé bøjes efter subjektets køn og tal.
- Il serait parti. / Elle serait partie. / Ils seraient partis. / Elles seraient parties.
- Med avoir: participe passé står normalt uændret. Men hvis et direkte objekt står foran verbet (fx forholdsordet "que" eller et direkte objektpronomen placeret før hjælpeverbet), skal participe passé aftales i køn og tal med dette objekt.
- La lettre que j'aurais écrite. — Brevet, som jeg ville have skrevet. ("écrite" aftaler med "la lettre" som står foran)
- Les chansons que nous aurions chantées. — Sangene, som vi ville have sunget.

Bemærk: pronomenet "en" forhindrer aftale. Fx: "Des pommes? J'en aurais mangé." (ikke "mangées").

Pronominale verber (refleksive)
Pronominale verber bruger être som hjælpeverbum. Aftalen følger reglen: hvis det refleksive pronomen er direkte objekt, aftales participe passé med subjektet.
- Elle se serait lavée. — Hun ville være vasket (sig).
Hvis der er et direkte objekt efter verbet (fx: se laver les mains), aftales der ikke:
- Elle se serait lavé les mains. — Hun ville have vasket sig (hænderne).

Eksempler: verber med "avoir", "être" og pronominale verber

Eksempler med avoir (almindelige transitive verber)

J'aurais mangé une pomme. — Jeg ville have spist et æble.
Tu aurais fini le travail. — Du ville have afsluttet arbejdet.
Nous aurions lu le livre. — Vi ville have læst bogen.
La lettre que j'aurais écrite t'attend. — Brevet, som jeg ville have skrevet, venter på dig.

Eksempler med être (bevægelses- og tilstandsverber)

Il serait allé à Lyon. — Han ville være taget til Lyon.
Elle serait partie tôt. — Hun ville være taget tidligt af sted.
Nous serions arrivés à l'heure. — Vi ville være ankommet til tiden.

Eksempler med pronominale verber

Je me serais levé(e) tôt. — Jeg ville være stået op tidligt.
Elle se serait préparée. — Hun ville være gjort klar.
Ils se seraient regardés dans le miroir. — De ville have set sig i spejlet. (her aftaler "regardés" med "ils")

Negation, spørgsmål og placering af "ne … pas"

Negationen sættes omkring hjælpeverbet (som i andre sammensatte tider):
- Je n'aurais pas compris. — Jeg ville ikke have forstået.
- Elle ne serait pas venue. — Hun ville ikke være kommet.

Objektpronomener placeres før hjælpeverbet:
- Je te l'aurais dit. — Jeg ville have sagt det til dig.
- Je ne te l'aurais pas dit. — Jeg ville ikke have sagt det til dig.

Spørgsmål dannes på almindelig måde med inversion eller est-ce que på hjælpeverbet:
- Aurais-tu compris? — Ville du have forstået?
- Est-ce que vous auriez pu venir? — Ville I have kunnet komme?

Brug med "si" (hvis-sætninger) og andre kombinationer

Vigtige mønstre i franske betingelsessætninger:
- Si + présent → futur simple
- Si tu viens, je t'aiderai. — Hvis du kommer, vil jeg hjælpe dig.
- Si + imparfait → conditionnel présent
- Si j'avais de l'argent, j'achèterais une voiture. — Hvis jeg havde penge, ville jeg købe en bil.
- Si + plus-que-parfait → conditionnel passé
- Si j'avais su, je ne serais pas venu. — Hvis jeg havde vidst det, ville jeg ikke være kommet.

ALDRIG: si + conditionnel (det er en almindelig fejl at sige "Si j'aurais su..."). Korrekt er "Si j'avais su...".

Fælles fejl og hvordan man undgår dem

- Fejl: "Si j'aurais su..."
Rigtig: "Si j'avais su..."
Forklaring: i si-sætningen bruger man plus-que-parfait, ikke conditionnel.

- Fejl: "Elle aurait allé."
Rigtig: "Elle serait allée."
Forklaring: bruge det korrekte hjælpeverbum (être) og aftale participe passé med subjektet.

- Fejl: "J'aurais mangée les pommes."
Rigtig: "J'aurais mangé les pommes." eller "Les pommes que j'aurais mangées..."
Forklaring: med avoir sker aftale kun hvis direkte objekt står foran verbet.

- Fejl: at sætte pronomenet efter hjælpeverbet.
Rigtig: pronomenet skal stå før hjælpeverbet: "Je te l'aurais dit." ikke "Je l'aurais dit te."

- Fejl: at forveksle cond. présent og cond. passé i fortidsbetydninger.
Rigtig: brug cond. passé når resultatet ligger i fortiden ("ville have gjort"), ikke cond. présent.

Kort ordliste

- Conditionnel passé: Fortidskonditionalis / konditionalis perfektum — hjælpeverbet i conditionnel présent + participe passé.
- Conditionnel présent: Nutidskonditionalis — bruges bl.a. i høflighed og hypotetiske nutider.
- Participe passé: Kort tillægsform (fx mangé, fini, allé).
- Auxiliaire: Hjælpeverbum (avoir eller être) brugt til at danne sammensatte tider.
- Plus-que-parfait: Datidens datid (fx j'avais fait) — bruges i si-sætningen for kontrafaktiske fortidsscenarier.
- Accord du participe passé: Aftale af participe passé i køn og tal i særlige situationer.

Hurtig oversigt / konjugationseksempler

Verbet "manger" (avoir):
- J'aurais mangé — Jeg ville have spist
- Tu aurais mangé — Du ville have spist
- Il/elle/on aurait mangé — Han/hun/man ville have spist
- Nous aurions mangé — Vi ville have spist
- Vous auriez mangé — I/De ville have spist
- Ils/elles auraient mangé — De ville have spist

Verbet "aller" (être) — læg mærke til aftale:
- Je serais allé / allée — Jeg ville være gået
- Tu serais allé / allée — Du ville være gået
- Il serait allé / Elle serait allée
- Nous serions allés / allées — Vi ville være gået
- Vous seriez allé / allée / allés / allées — I/De ville være gået
- Ils seraient allés / Elles seraient allées

Afslutning: Tænk altid i to dele: (1) find hjælpverbet (avoir/être) som i passé composé, (2) bøj dette hjælpeverbum i conditionnel présent og tilføj participe passé. Vær opmærksom på aftalereglerne for participe passé og husk si‑reglen: "Si + plus-que-parfait → conditionnel passé". Med øvelse bliver formen naturlig og nem at bruge i både hypotetiske sætninger, udtryk for fortrydelse og rapporteret/usikker information.