pluskvamperfektum konjunktiv

Hvad er pluskvamperfekt konjunktiv (spansk: pluscuamperfecto de subjuntivo)?

Pluskvamperfekt konjunktiv på spansk (ofte kaldet "pluscuamperfecto de subjuntivo" eller "pretérito pluscuamperfecto de subjuntivo") er en konjunktivform, som bruges til at tale om en handling, der ligger før et andet punkt i fortiden, når verbet skal stå i en subjektiv, hypotetisk eller ikke-real ramme (ønske, tvivl, følelse, kontrafaktiske betingelser osv.).

Dannelsen er enkel i princippet: haber i imperfekt konjunktiv + participio pasado (kort: hubiera/hubiese + participio).

Hvordan dannes det?

Haber i imperfekt konjunktiv
Den almindelige måde er at bruge én af de to parallelle imperfekt-konjunktivformer af haber: "hubiera"-formen eller "hubiese"-formen. Begge er korrekte og betyder det samme; "hubiera" er oftere i talesprog, "hubiese" ses mere i skriftligt eller formelt sprog.

- yo hubiera / hubiese
- tú hubieras / hubieses
- él/ella/usted hubiera / hubiese
- nosotros hubiéramos / hubiésemos
- vosotros hubierais / hubieseis
- ellos/ustedes hubieran / hubiesen

Participio pasado
Sæt participiet efter haber. Regelmæssige participier:
- hablar -> hablado
- comer -> comido
- vivir -> vivido

Nogle almindelige uregelmæssige participier: dicho, hecho, puesto, escrito, abierto, visto, vuelto, muerto, resuelto, cubierto.

Eksempler på fuld dannelse:
- yo hubiera hablado
- tú hubieras comido
- ella hubiera escrito
- nosotros hubiéramos hecho

Hvornår bruger man det?

1) Si- (hvis) sætninger: kontrafaktiske betingelser i fortiden
Dette er en af de mest almindelige anvendelser: si + pluskvamperfekt konjunktiv i si-sætningen + konditional perfekt (condicional compuesto) i hovedsætningen.

- Si hubiera sabido, no habría venido. (Hvis jeg havde vidst det, ville jeg ikke være kommet.)
- Si hubieras estudiado más, habrías aprobado el examen. (Hvis du havde studeret mere, ville du være bestået eksamen.)
- Si hubiese tenido tiempo, habría ido contigo. (Hvis jeg havde haft tid, ville jeg være gået med dig.)

Bemærk: Hovedsætningen står ofte i konditional perfekt (habría + participio), men kan også være en nutidseffekt: Si hubiera ganado la lotería, ahora sería rico. (Hvis jeg havde vundet i lotteriet, ville jeg nu være rig.)

2) Indirekte tale / refereret tale (reported speech)
Når et udsagn i direkte tale har et perfektum/subjunktiv (som "haya + participio"), og du refererer udsagnet med en fortidsform i hovedsætningen, skifter du ofte til pluskvamperfekt konjunktiv.

Direkte: "No creo que ella haya llegado." (Jeg tror ikke, hun er ankommet.)
Indirekte: "Dijo que no creía que ella hubiera llegado." (Han sagde, at han ikke troede, hun var ankommet.)

Flere eksempler:
- Directo: "Espero que hayas leído el libro." (Jeg håber, du har læst bogen.)
Indirecto: "Ella dijo que esperaba que yo hubiera leído el libro." (Hun sagde, at hun håbede, jeg havde læst bogen.)

Formålet er at vise, at handlingen (at læse, at ankomme) ligger før referencepunktet i fortiden, og at sætningen er under konjunktivets krav (tvivl, ønske, følelse).

3) Ønske eller fortrydelse om fortiden (ofte med "ojalá")
- Ojalá hubieras venido a la fiesta. (Jeg ville ønske, du var kommet til festen.) – udtrykker fortrydelse over noget, der ikke skete.

4) Efter fortidsformer af følelser, vilje, tvivl osv.
Når hovedsætningen står i en fortid, og den underordnede handling ligger endnu tidligere, bruges pluskvamperfekt konjunktiv:
- Me alegré de que hubieras venido. (Jeg blev glad for, at du var kommet.)
- Temía que hubieran perdido el tren. (Jeg frygtede, at de havde mistet toget.)

Sammenligning: hvornår bruger jeg pluskvamperfekt konjunktiv i stedet for andre tider?

Pluskvamperfekt konjunktiv vs. indicativ pluskvamperfekt (había + participio)
- Indicativ (había + participio) bruges, når taleren præsenterer en tidligere handling som en sikker kendsgerning: "Ella había llegado antes de la reunión." (Hun var ankommet før mødet.)
- Konjunktiv (hubiera + participio) bruges, når der er subjektivitet, tvivl, ønske eller kontrafaktisk betydning: "No creía que ella hubiera llegado." (Jeg troede ikke, hun var ankommet.)

Almindelige fejl at undgå

- Forkert: "Si habría venido, te habría avisado." (forkert: si + habría)
Korrekt: "Si hubiera venido, te habría avisado."

- Brug ikke indicativ (había) når konjunktiv/ubestemthed kræves:
Forkert: "No creía que ella había venido." (det kan bruges i nogle dialekter, men grammatisk korrekt og klart er konjunktiv:)
Korrekt: "No creía que ella hubiera venido."

- Forveksling af formerne "hubiera" og "hubiese": de er udskiftelige. Vælg én og vær konsekvent i din sætning (men begge er acceptable).

- Glem ikke uregelmæssige participier: "Si él hubiera dicho la verdad..." (ikke *dicho? — rätt participium är 'dicho').

Praktiske eksempler (fokus på haber + participio i si-sætninger og indirekte tale)

Si-sætninger (contrafaktisk fortid)
- Si hubiera sabido la respuesta, te la habría dicho. (Hvis jeg havde vidst svaret, ville jeg have fortalt dig det.)
- Si hubieras llegado antes, habríamos empezado sin ti. (Hvis du var ankommet tidligere, ville vi være startet uden dig.)
- Si hubiese estudiado medicina, ahora sería médico. (Hvis jeg havde studeret medicin, ville jeg nu være læge.)

Indirekte tale / refereret tale
- Directo: "No creo que ellos hayan terminado."
Indirecto: "Ella dijo que no creía que ellos hubieran terminado." (Hun sagde, at hun ikke troede, de var færdige.)

- Directo: "Me alegro de que hayas venido."
Indirecto: "Me alegró que hubieras venido." (Jeg blev glad for, at du var kommet.)

- Directo: "Es posible que hayan resuelto el problema."
Indirecto: "Dijeron que era posible que hubieran resuelto el problema." (De sagde, det var muligt, at de havde løst problemet.)

Kort ordliste / gloseliste

- konjunktiv = subjuntivo: modus til at udtrykke ønsker, tvivl, følelser eller hypotetiske situationer.
- pluskvamperfektum = pluscuamperfecto / pluperfect: fortidsform der angiver, at noget skete før et andet fortidspunkt.
- participio pasado = kort tillægsform (på dansk: perfektum participium).
- condicional compuesto = konditional perfekt: habría + participio (bruges ofte som resultatled i si-sætninger).

Kort opsummering

Pluskvamperfekt konjunktiv (hubiera/hubiese + participio) bruges når du taler om en handling, der ligger før et andet punkt i fortiden, men hvor sproget kræver konjunktiv (ønsker, følelser, tvivl, kontrafaktiske betingelser, indirekte tale osv.). Dets mest typiske anvendelse er i si-sætninger (hvis ...), i indirekte tale når referencepunktet ligger i fortiden, og for at udtrykke fortrydelse over noget, der ikke skete. Husk dannelsen (haber i imperfekt konjunktiv + participio) og de almindelige parringer: si + hubiera + habría (eller si + hubiera + resultater i nutidskonditional), samt at hubieras/hubieses-formerne er udskiftelige.

Hvis du vil have flere eksempler eller en kort liste over uregelmæssige participier med oversættelser, kan jeg lave den til dig.