Infinitivsætninger med og uden 'zu' (um zu, ohne zu, anstatt zu, lassen + infinitiv)

B2

Infinitivsætninger med og uden 'zu' (um zu, ohne zu, anstatt zu, lassen + Infinitiv)

Hvad er en infinitivsætning?
En infinitivsætning (på tysk ofte kaldet Infinitivgruppe) er en sætning eller sætningsdel, hvor verbet står i grundform (Infinitiv) og optræder med eller uden partikel "zu". Den kan fungere som formål, som objekt til et substantiv eller adjektiv eller som et supplement til et andet verbum.

Eksempler:
- Ich habe beschlossen, nach Hause zu gehen. — Jeg har besluttet at tage hjem.
- Es ist wichtig, pünktlich zu sein. — Det er vigtigt at være punktlig.
- Er sah ihn kommen. — Han så ham komme.

Hvordan ser konstruktionen ud?»
  • Med "zu": eller indbygget i udtryk som "um zu", "ohne zu", "anstatt zu".
  • Uden "zu": bare Infinitiv (typisk efter modalverber, perceptionsverber, "lassen" mv.).
Hvornår bruger jeg "um zu"?
Hvad betyder "um zu" og hvornår bruger man det?
"um ... zu + Infinitiv" udtrykker formål: svarer til dansk "for at" eller "for at kunne". Vigtigt: subjektet i hovedsætningen og infinitivsætningen skal være det samme. Hvis subjektet er forskelligt, bruges "damit" i stedet.

Eksempler:
- Ich lerne Deutsch, um in Deutschland zu arbeiten. — Jeg lærer tysk for at arbejde i Tyskland. (samme subjekt: ich)
- Er steht früh auf, um den Zug zu erreichen. — Han står tidligt op for at nå toget.

Forkert/korrekt (forskellige subjekter):
- *Ich gebe dir Geld, um das Buch zu kaufen. — (forkert: det lyder som om jeg skal købe bogen)
- Ich gebe dir Geld, damit du das Buch kaufen kannst. — Jeg giver dig penge, så du kan købe bogen. (korrekt: subjektet i infinitivsætningen er "du")

Hvornår bruger jeg "ohne zu"?
Hvad betyder "ohne zu"?
"ohne + zu + Infinitiv" = "uden at gøre noget". Også her skal subjektet være det samme i begge led. Hvis subjektet er forskelligt, bruger man "ohne dass" eller en anden konstruktion.

Eksempler:
- Er verließ das Haus, ohne sich zu verabschieden. — Han forlod huset uden at tage afsked.
- Sie aß, ohne aufzufallen. — Hun spiste uden at blive bemærket.

Forskellen til "nicht zu":
- Ich versuche, nicht zu lachen. — Jeg prøver ikke at grine. (negation af selve handlingen)
- Er ging, ohne sich zu verabschieden. — Han gik uden at sige farvel. (handling, som ikke fandt sted samtidig med noget andet)

Hvornår bruger jeg "anstatt zu" eller "statt zu"?
Hvad betyder "anstatt zu" / "statt zu"?
"Anstatt (dessen) zu + Infinitiv" eller kortere "statt + zu + Infinitiv" betyder "i stedet for at ...". Også her er det normalt samme subjekt i begge led. Man kan også bruge et substantiv: "anstatt + substantiv" eller "anstelle von + Dativ".

Eksempler:
- Anstatt zu arbeiten, spielte er den ganzen Tag. — I stedet for at arbejde spillede han hele dagen.
- Sie trank Wasser, anstatt Wein zu trinken. — Hun drak vand i stedet for at drikke vin.

Hvis subjektet er forskelligt:
- Sie verließ das Zimmer, ohne dass er es bemerkte. — Hun forlod rummet, uden at han lagde mærke til det. (brug "ohne dass" når subjektet er forskelligt)

Hvad betyder "lassen + Infinitiv" — og hvorfor kommer der ikke "zu"?
To hovedbetydninger af "lassen"
1) Tillade / lade nogen gøre noget: "lassen" = "at lade". 2) Få noget gjort (kausativ): "lassen" = "få (noget) gjort" (f.eks. reparere bilen).

Vigtig: efter "lassen" står infinitivet uden "zu".

Eksempler:
- Lass mich in Ruhe! — Lad mig være i fred!
- Ich lasse mein Auto reparieren. — Jeg får (lader) min bil repareret.
- Ich habe mein Fahrrad reparieren lassen. — Jeg har fået min cykel repareret. (i perfekt bruges stadig infinitiv: reparieren lassen)
- Das Problem lässt sich lösen. — Problemet lader sige (kan) løses.

Hvornår står infinitivet UDEN "zu"? (liste og eksempler)
De vigtigste situationer uden "zu"
  • Efter modalverber: können, wollen, müssen, dürfen, sollen, mögen.
  • Ich kann schwimmen. — Jeg kan svømme.
  • Efter perceptionsverber (med objekt + infinitiv): sehen, hören, fühlen, lassen (i visse betydninger).
  • Ich sah ihn kommen. — Jeg så ham komme.
  • Ich höre die Kinder spielen. — Jeg hører børnene lege.
  • Efter "lassen" (se ovenfor):
  • Er ließ ihn gehen. — Han lod ham gå.
  • Efter bevægelsesverber i betydningen "tage hen for at gøre noget": gehen, kommen, fahren (ofte uden "zu").
  • Er geht schwimmen. — Han går (hen) for at svømme.
  • I nogle uformelle talte konstruktioner kan man høre verber som "helfen" uden "zu", men formelt anbefales ofte "zu" eller "bei + Nominalisierung".
  • Ich helfe dir (zu) lernen. — Jeg hjælper dig (med at) lære.

Eksempler samlet:
- Sie muss lernen. — Hun må / skal studere.
- Wir hörten die Tür aufgehen. — Vi hørte døren gå op.
- Ich lasse ihn sprechen. — Jeg lader ham tale.

Hvordan sætter jeg "zu" sammen med separable verber?
Regel for separable og inseparable forstavelser
  • For separable verber (f.eks. aufstehen, anfangen, aufmachen) indsættes "zu" mellem forstavelsen og verbets rod: aufstehen -> aufzustehen.
  • Er hat beschlossen, morgen früher aufzustehen. — Han har besluttet at stå tidligere op i morgen.
  • For inseparable forstavelser (f.eks. verstehen, bekommen) står "zu" foran hele verbet: zu verstehen, zu bekommen.
  • Es ist schwer, ihn zu verstehen. — Det er svært at forstå ham.
  • For sammensatte verber som kennenlernen eller wiedersehen ser man ofte "kennenzulernen" eller "wiederzusehen":
  • Ich freue mich, dich kennenzulernen. — Jeg glæder mig til at lære dig at kende.
  • Ich freue mich, dich wiederzusehen. — Jeg glæder mig til at se dig igen.
Hvilket subjekt gælder for "um zu", "ohne zu" og "anstatt zu"?
Samsubjekt-regel (samme subjekt)
De tre konstruktioner "um zu", "ohne zu" og "anstatt zu" kræver normalt, at subjektet i hovedsætningen og i infinitivsætningen er det samme. Hvis subjektet derimod er forskelligt, må du bruge en anden forbindelse (fx "damit", "ohne dass", "anstatt dass" eller omskrive med et substantiv).

Eksempler:
- Korrekt (samme subjekt): Ich spare Geld, um ein Auto zu kaufen. — Jeg sparer penge for at købe en bil. (jeg vil købe bilen)
- Forkert (forskel i subjekt): *Ich spare Geld, um dir ein Auto zu kaufen. — (forkert: det lyder som om jeg skal købe en bil til mig selv)
- Korrekt omskrivning: Ich spare Geld, damit du ein Auto kaufen kannst. — Jeg sparer penge, så du kan købe en bil.

Komma, ordstilling og placering af objekter/refleksiver
Sæt komma før infinitivsætninger?
Skrivning af komma foran infinitivgrupper kan være kompleks i tysk, men en god tommelfingerregel: sæt komma, når infinitivsætningen er længere, har sit eget objekt eller står for at forklare/udbygge hovedsætningen. I mange eksempler er komma almindeligt og øger klarheden.

Ordstilling i infinitivsætningen:
- Objekt og pronomen står normalt før "zu + verb":
- Er hat beschlossen, mir zu helfen. — Han har besluttet at hjælpe mig.
- Sie hat vergessen, ihn anzurufen. — Hun har glemt at ringe til ham.
- Refleksive pronomener står også før "zu + verb":
- Sie hat sich entschieden, früher aufzustehen. — Hun har besluttet at stå tidligere op.

Typiske fejl — hvad skal du passe på?
De mest almindelige fejl
  • Forkert subjekt: Bruge "um zu" når subjektet i infinitivet er en anden person (brug "damit").
  • Forkert: *Ich gebe dir Geld, um das Buch zu kaufen.
  • Korrekt: Ich gebe dir Geld, damit du das Buch kaufen kannst.
  • Forkert placering af "zu" ved separable verber:
  • Forkert: *auf zu stehen
  • Korrekt: aufzustehen.
  • Forveksling af "ohne zu" og "nicht zu":
  • "ohne zu" = uden at noget sker samtidig; "nicht zu" = negation af handlingen.
  • Glemme "zu" efter verber der kræver det (z. B. hoffen, versuchen, anfangen):
  • Korrekt: Ich versuche, pünktlich zu sein. — Ikke: *Ich versuche pünktlich sein.
  • Bruge "zu" efter modalverber eller perception hvor det ikke hører hjemme:
  • Forkert: *Ich kann zu schwimmen.
  • Korrekt: Ich kann schwimmen.
Hurtig oversigt (cheat sheet) med eksempler
  • Um zu (formål, samme subjekt): Ich lerne, um Medizin zu studieren. — Jeg studerer for at studere medicin.
  • Ohne zu (uden at gøre noget): Er ging, ohne tschüs zu sagen. — Han gik uden at sige farvel.
  • Anstatt zu / Statt zu (i stedet for): Anstatt zu schlafen, arbeitete er. — I stedet for at sove arbejdede han.
  • Lassen + Infinitiv (ingen "zu"):
  • Er lässt sein Auto reparieren. — Han får sin bil repareret.
  • Lass mich! — Lad mig!
  • Ingen "zu" efter modalverber/perceptionsverber: Ich muss gehen. / Ich sehe ihn kommen.
  • Separable verber: aufzustehen, anzurufen, wiederzusehen, kennenzulernen.
Kort gloseliste (ordforklaring)
  • Infinitiv / Infinitivgruppe: verbets grundform; en sætning bygget omkring denne form.
  • zu + Infinitiv: partikel "zu" + infinitiv, der danner en form for bisætning eller formål.
  • Um zu: "for at" / "in order to" (formål).
  • Ohne zu: "uden at".
  • Anstatt zu / Statt zu: "i stedet for at".
  • Lassen: "lade/ få noget gjort" eller "tillade"; efterfølges af infinitiv uden "zu".
  • Separable verbs (trennbare Verben): verb med forstavelse, der normalt skilles i bøjningen (fx "aufstehen"). Når man bruger "zu", indsættes "zu" mellem forstavelse og verbstamme (aufzustehen).
Afsluttende råd
  • Tjek altid subjektet: skal det være det samme i hoved- og infinitivsætningen? Hvis ikke — brug løsning med "damit" eller en anden konstruktion.
  • Lær hvilke verber normalt kræver "zu" (fx versuchen, anfangen, hoffen, aufhören) og hvilke aldrig bruger "zu" (modalverber, sehen, hören, lassen).
  • Vær opmærksom på placering af "zu" ved separable verber (aufzustehen, anzurufen osv.).

Hvis du vil have, kan jeg lave en enkel oversigt med de mest almindelige verber, der kræver "zu", og en liste over verber, der ikke tager "zu" — som hurtig reference til øvelse og indsigt.

Subscribe for evidence based language learning insights.

Lingua Fortis
Copyright © 2025 Lingua Fortis | Made in New York